Om os

Historik

I 1996 var København udnævnt til kulturhovedstad og lokale, tidl. efterskoleleder Poul Petersen lod sig inspirere af dette og udråbte Tommerup til kulturlandsby 1996. Under mottoet "Hele verden til Tommerup" kom folk fra mange steder i verden og optrådte i Tommerup. En af deltagerne var Bert Kisjes fra Wijk aan Zee i Holland, som syntes, at initiativet var fantastisk. Han udråbte Wijk aan Zee til Cultural Village of Europa 1999, inviterede og fik respons fra 11 andre landsbyer i Europa, der ønskede at indgå i et kulturelt samarbejde - heriblandt Tommerup. Hermed var grundstenen til Cultural Village of Europe lagt. 

Læs her mere om Bert Kisjes indledende tanker:

 http://ec.europa.eu/agriculture/rur/leaderplus/pdf/seminars/29042006/22dWorkshopH.pdf

Det første kulturlandsbytræf blev afholdt i Wijk aan Zee i 1999, og herefter er de andre landsbyerfulgt efter med værtsskab frem til 2010. Efter at alle landsbyerne har været værter, er de kommende træf organiseret efter hvem, der har haft lyst og midler til at være vært igen.

 

Kulturlandsbytræf 

1999 Wijk an Zee (Holland)

2000 Mellionec (Frankrig)

2001 Byste (Tjekkiet)

2002 Pergine Valdarno (Italien)

2003 Allbrough (England)

2004 Paxos (Grækenland)

2005 Killinge Nomme (Estland)

2006 Ströbeck (Tyskland)

2007 Palkonya (Ungarn)

2008 Porrua (Spanien)

2009 Tommerup (Danmark)

2010 Kirchheim (Østrig)

2011 Ströbeck (Tyskland)

2012 Bystre (Tjekkiet)


Aktiviteter 

Den landsby, der har påtaget sig titlen som årets Cultural Village of Europe, har været vært og har planlagt aktiviterne for de andre landsbyer. Hver landsby har organiseret kulturlandsbytræffene på sin helt egen måde, men grundlæggende har der været  3 typer af aktiviteter: 

Først åbnings- og slutkonferencer, hvor en lille delegation med - hvor om muligt - de lokale borgmestre har deltaget. Til disse konferencer har hver landsby præsenteret sine synspunkter omkring det tema, som året kulturlandsby har valgt for træffet. Temaer, som  'Kultur i små samfund; turismens indflydelse; organisationsformer vedrørende vand og udnyttelse af resourcer m.m. har været på dagsordenen.

Youth camp er været en anden aktivitet, som værtslandsbyen har står for.  Unge fra de andre kulturlandsbyer har været inviteret til at deltage i en lejr med plads til sjov og ballade - men også til at samarbejde omkring kulturelle, sportslige og andre kreative aktiviteter. Se iøvrigt 'Youth camp' siden.

Hovedaktiviteten for værtslandsbyen har været at modtage en gruppe på 20-40 personer fra hver landsby til et 3-4 dages ophold. I løbet af weekenden har gæsterne fået mulighed for at deltage i alskens kulturelle aktiviteter. Gæsterne har været indkvarteret hos landsbybeboerne og spist flere måltider sammen med familien. Nogle gange har kulturlandsbyværten inviteret 1 landsby ad gangen, nogle gange 2 landsbyer, og nogen har haft kapacitet til at invitere alle landsbyer på en gang. 

Ved siden af disse aktiviteter har kulturlandsbyerne afholdt udstillinger, koncerter, markeder og meget andet, som det har været muligt for kulturlandsbyerne at deltage i.  

Nogle af landsbyerne med Wijk aan Zee i spidsen har også udgivet magasiner, bøger, lavet websider, artikler og lignende.


Taskforce

Efter de første 12 år i Cultural Villages historie, hvor alle landsbyer på skift var værter for de andre landsbyer, var tiden inde til forandringer, og vi valgte at nedsætte en ’Task Force’. Task Forcen består af 1-2 medlemmer fra hver landsby og mødes en gang om året. Er der behov for kontakt indimellem foregår det gerne via skype.

Task Forcens opgaver er at planlægge og koordinere fremtidige aktiviteter i Cultural Villages. Vi tager fælles beslutninger om, hvornår vi vil afholde kulturlandsbytræf og hvilke aktiviteter, det kan være spændende at lægge ind i træffene. Den enkelte landsby bestemmer dog suverænt, hvordan den vil afvikle træffet.


Kulturlandsbyforeningen Tommerup

Kulturlandsbyforeningen er dannet af en forening af lokale borgere. Det er ikke et krav, man er bosat i Assens kommune, men foreningen er oprindeligt udsprunget fra Tommerup kommune. Vi har en bestyrelse, der består af 5-7 personer samt nogle suppleanter, og alle er på valg hvert andet år.

Hvert år i marts afholder foreningen generalforsamling.

Bestyrelse afholder 6-8 møder om året alt efter hvilke aktiviteter, der er på dagsordenen.


Youth Camp

Youth Campen finder sted en gang om året. 3-5 unge i alderen 18-25 fra alle landsbyerne mødes på en gang. Campen varer oftest en uge og indeholder en række aktiviteter, der involverer de unge i landsbyernes traditioner og udvikling.


Øvrige aktiviteter

Gennem tiden har energiske og kreative folk fra de forskellige landsbyer taget initiativ til forskellige projekter i Cultural Villages sammenhænge

GO and Do projektet

Europa Ludens Music Tour

Singing in the villages


Links

 

Kontakt os her: 

Navn

E-mail

Emne

Din besked

 

 

 

Bestyrelsen

Lone Akselsen
Lucinda Silver
Mie Frostholm
Morten Garnæs
Peter Brogaard

 

Kontakt 

Kontakt foreningen på: culturalvillagetommerup@hotmail.com

eller skriv en kommentar her på siden. 

Logo med tekst